Din Jordemoder logo 3

Din Jordemoder Christiane

Jeg hedder Christiane Hoffmann og blev uddannet jordemoder i 2015. Efter min første barsel arbejdede jeg på barsels- og svangregangen på Herlev Hospital. Her værdsatte jeg særligt at støtte de nybagte familier i den første tid, bidrage til tryg familiedannelse og trivsel – og ikke mindst at tilbyde grundig ammevejledning. Arbejdet med indlagte gravide gav mig desuden værdifuld erfaring med akutte og medicinske problemstillinger samt mental støtte i sårbare situationer.

Efter min anden barsel oplevede jeg et behov for mere tid, ro og nærvær i mødet med gravide og nybagte forældre. Jeg valgte derfor at arbejde privat med blandt andet akupunktur, ammevejledning, konsultationer, hindeløsning samt gravid- og efterfødselsmassage. Det har givet mig en bred vifte af erfaringer og muligheden for at tilbyde trygge og individuelle forløb med fokus på både behandling, samtale og vejledning.

I 2023 blev jeg certificeret IBCLC ammekonsulent, hvilket har udbygget min faglige viden og styrket min tilgang til ammevejledning. Kombinationen af uddannelse og praktisk erfaring gør mig i stand til at støtte familier både i den tidlige ammeetablering og i komplekse ammeforløb.

Christiane er udover jordemoder og ammevejleder også en del af ejerne af Babykompasset.

Christiane og Lise udgør et stærkt makkerpar i Babykompasset, fordi de supplerer hinanden perfekt med deres forskellige fagligheder og personligheder. Christiane, som jordemoder og ammevejleder, bringer struktur, tryghed og et solidt fagligt fundament, mens Lise, som søvnvejleder og sygeplejerske, tilfører kreativitet, visuelle løsninger og en varm, intuitiv tilgang. Sammen skaber de en helhedsorienteret støtte til småbørnsforældre, hvor både systematik og nærvær går hånd i hånd.

Du også velkommen til at ringe direkte til Christiane på: 61 72 77 49

8148 3

Hvad tilbyder Din Jordemoder Christiane?

Christiane er kendt for sin varme og rolige tilgang, som får både gravide og nybagte forældre til at føle sig trygge og set. Hun møder hver familie med åbenhed og respekt og skaber et trygt rum, hvor der er plads til både spørgsmål, tvivl og store følelser. Med sin strukturerede og omsorgsfulde måde at arbejde på, guider hun forældre gennem en sårbar og vigtig livsfase med faglighed og hjerte.

I 2023 videreuddannede Christiane sig som IBCLC-ammekonsulent for at kunne tilbyde endnu mere specialiseret støtte – særligt når det gælder amning og spædbarnsernæring. Hun tilbyder nu både ammevejledning, ammeforberedelse og forskellige behandlinger, som støtter både krop og sind i graviditeten og barselsperioden.


Ammevejledning 

Amning kan være både smukt, sårbart og udfordrende – og uanset hvor du står, er du velkommen hos Christiane. Som IBCLC-ammekonsulent har hun en solid faglig ballast og mange års erfaring med at støtte familier i både opstart og mere komplicerede ammeforløb.

Ammevejledningen foregår enten i de trygge rammer hos Babykompasset eller hjemme hos jer. Der er god tid til at tale om jeres forløb og behov, og Christiane støtter jer bl.a. i:

  • Sutteteknik og ammestillinger

  • Udmalkning og mælkeproduktion

  • Smerter, sår og trivsel

  • Andre ammeudfordringer og flaskeernæring

Der er altid opfølgning inkluderet, så der er plads til nye spørgsmål og justeringer undervejs.


Ammeforberedelse

Vil du gerne være godt forberedt på amningen – eller har du haft en svær oplevelse tidligere – kan du booke en individuel session i ammeforberedelse.

Her tager Christiane udgangspunkt i din situation, dine ønsker og eventuelle tidligere erfaringer. I kommer bl.a. omkring:

  • Hvad du kan forvente i de første dage efter fødslen

  • Trivsel
  • Sutteteknik og ammestillinger

  • Mælkeproduktion og udmælkning

  • Hvordan du forebygger og håndterer de mest almindelige udfordringer

Forberedelse giver ikke kun ro i maven, men øger også chancerne for et godt og længerevarende ammeforløb.


Behandlinger til gravide og barslende

Christiane tilbyder også en række behandlinger, der støtter både fysisk og mentalt – med fokus på velvære, lindring og balance.

Akupunktur
En rolig og effektiv metode til at lindre graviditetsgener som kvalme, søvnbesvær og bækkensmerter – og som fødselsmodnende behandling i de sidste uger.

Hindeløsning
En naturlig og nænsom metode til at hjælpe kroppen i gang med fødslen, når den er klar. Tilbydes fra graviditetsuge 40+0.

Gravidmassage
En blid og omsorgsfuld helkropsmassage, der lindrer spændinger og giver ro og næring til den gravide krop.

Efterfødselsmassage
Til dig, der har brug for afspænding, støtte og en stund med omsorg efter fødslen – både fysisk og mentalt.

Vi er her, hvis du har brug for os

Hos Babykompasset er vi klar til at støtte dig – uanset hvor du er på din rejse. Hvis du har spørgsmål til Christiane eller ønsker at booke en tid, er du altid velkommen til at kontakte os. 

Telefon: 61 72 77 49
E-mail: christiane@babykompasset.dk

Scroll to Top